Tilmelding til Kreativ familieuge er nu åben

Kreativ Familieuge i Kerteminde Husflids Aftenskole
Vi er glade for at kunne præsentere vores Kreativ Familieuge, hvor både børn og voksne får mulighed for at opleve og skabe sammen. Ugen løber af stablen i skolernes sommerferie, i uge 27.
Hvad kan du forvente?
I løbet af disse fem dage vil vi tilbyde flere forskellige spændende værksteder, for store og små. Alle værksteder er tilrettelagt som kurser og der er underviser på alle hold. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage – alle er velkomne!
Praktisk information
Tidspunkt: Vi mødes hver dag kl. ca. 9:45 til morgensamling.
Arbejdstid: Vi arbejder på værkstederne fra kl. 10:00 til 15:00, med en times middagspause midt på dagen.
Deltagelse: Børn under 12 år kan kun deltage i følge med en voksen.
Tilmelding og valg af værksted
Man tilmelder sig ugen under fanen "KURSER" her på hjemmesiden eller klik her. Husk at send dit/jeres 1. og 2. ønsker til værksted(er) til [email protected]. Dine/jeres ønsker til værksteder vil blive respekteret. Dit/jeres 2. ønske vil kun blive aktuelle hvis vi står overfor aflysninger af hold. Skulle det ske vil du blive kontaktet personligt.
Vær opmærksom på at du kan tilmelde dig hold på både 10 lektioner (½ uge) og 20 lektioner (hele ugen). Dit samlede antal lektioner skal være 20 lektioner, idet holdenes indhold er tilrettelagt efter antal lektioner.
Bemærk at der er minimumsalder på nogle hold.
Værksteder 2025 (se den vedhæftede PDF under fanen "kreativ familieuge" for at læse kursusbeskrivelserne for de nedenstående hold)
Mandag til fredag
Strik med genbrugstekstiler (5 dage) – Giv nyt liv til gamle tekstiler med kreative strikketeknikker.
Knipling (5 dage) – For dig, der vil lære eller forfine det fine, traditionsrige håndværk.
Trædrejning, snitteri og træsløjd (5 dage) – Skab smukke og brugbare ting i træ.
Tryk/botanik og linoleumstryk (5 dage) – Eksperimentér med trykteknikker og naturens former.
Mandag til og med onsdag formiddag
AFLYST Tufting (5 dage) – Lav dine egne bløde og farverige kunstværker (vi arbejder på at finde en erstatning).
Filt (1/2 uge) – Udforsk filtningens mange muligheder.
Læder og skind for store og små (1/2 uge) – Skab unikke produkter i læder og skind.
Fra og med onsdag eftermiddag til fredag
Papirflet (1/2 uge) – Fold, væv og flet smukke kreationer i papir.
Finurligt folderi for børn og barnlige sjæle - tegn, mal og fold små figurer og eventyrlige verdener papir med skjulte lommer og billeder- og finurlige detaljer (1/2 uge)
En uge med liv, læring og leg!
Vi inviterer børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, venner og naboer til at tage del i denne skønne uge fyldt med summen, snak, faglig udfordring, hygge og nærvær. Og enlige er også meget værdsatte og et skønt bidrag ind i vores fællesskab. Højskolestemningen vil være i centrum, når vi skaber, lærer og er sammen i et kreativt og inspirerende fællesskab.
Vi glæder os til at se dig og din familie til en uge fyldt med kreativitet, sjov og fællesskab. Tilmeld jer nu og vær med til at skabe minder sammen!
For mere information og tilmelding, besøg vores hjemmeside eller kontakt os direkte.