Kreativ Familieuge, uge 27, 2025

Kreativ Familieuge i Kerteminde Husflids Aftenskole Vi er glade for at kunne præsentere vores Kreativ Familieuge, hvor både børn og voksne får mulighed for at opleve og skabe sammen. Ugen løber af stablen i skolernes sommerferie, i uge 27.
Kreativ Familieuge i uge 27
– en uge inspireret af højskolekonceptet, hvor forskellige mennesker og generationer mødes, hænderne arbejder, og fællesskabet blomstrer. Her er plads til både fordybelse og grin, til nye venskaber og gamle traditioner, til snakken hen over kaffekoppen og stilheden i koncentreret skaben.
I løbet af fem dage tilbyder vi en bred vifte af spændende værksteder for både store og små. Alle værksteder er tilrettelagt som kurser med dygtige undervisere, der står klar til at guide og inspirere. Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage – kun lysten til at skabe!
Vi mødes hver dag kl. ca. 9:45 til morgensamling, hvor vi starter dagen med sang og fællesskab – helt i højskolens ånd. Værkstederne er åbne fra kl. 10:00 til 15:00, med en fælles middagspause midt på dagen – her er tid til hygge, samvær og udveksling af gode idéer.
Værksteder 2025
- Strik med genbrugstekstiler (5 dage) – Giv nyt liv til gamle tekstiler med kreative strikketeknikker.
- Knipling (5 dage) – For dig, der vil lære eller forfine det fine, traditionsrige håndværk.
- Trædrejning, snitteri og træsløjd (5 dage) – Skab smukke og brugbare ting i træ.
- Tryk/botanik og linoleumstryk (5 dage) – Eksperimentér med trykteknikker og naturens former.
- AFLYST Tufting (5 dage) – Lav dine egne bløde og farverige kunstværker.
- Filt (1/2 uge) – Udforsk filtningens mange muligheder.
- Læder og skind for store og små (1/2 uge) – Skab unikke produkter i læder og skind.
- Papirflet (1/2 uge) – Fold, væv og flet smukke kreationer i papir.
- Og måske flere til …
En uge med liv, læring og leg!
Vi inviterer børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, venner og naboer til at tage del i denne skønne uge fyldt med summen, snak, faglig udfordring, hygge og nærvær. Højskolestemningen vil være i centrum, når vi skaber, lærer og er sammen i et kreativt og inspirerende fællesskab.
Praktisk information
Tidspunkt: Vi mødes hver dag kl. ca. 9:45 til morgensamling.
Arbejdstid: Vi arbejder på værkstederne fra kl. 10:00 til 15:00, med en times middagspause midt på dagen.
Deltagelse: Børn under 12 år kan kun deltage i følge med en voksen.
Pris: Børn 550,-/uge Voksne 900,- /uge
Tilmelding og valg af værksted
Man tilmelder sig ugen her på hjemmesiden, i fanen "kurser". Send 1. og 2. ønsker til værksted(er) til [email protected]. Dine/jeres ønsker til værksteder vil blive respekteret. Dit/jeres 2. ønske vil kun blive aktuelle hvis vi står overfor aflysninger af hold. Skulle det ske vil du blive kontaktet personligt. Vær opmærksom på at du kan tilmelde dig hold på både 10 lektioner (½ uge) og 20 lektioner (hele ugen). Dit samlede antal lektioner skal være 20 lektioner, idet holdenes indhold er tilrettelagt efter antal lektioner. Bemærk at der er en minimumsalder på nogle hold.
Spred budskabet og inviter dine egne børn, børnebørn, familiemedlemmer, din mor eller søster, eller en nabo med.
Vi glæder os til at se jer – lad os skabe minder sammen!